Min far tror, cookies er farlige

Er du også i tvivl, om cookies er Guds gave til den moderne forbruger eller noget, Fanden har skabt i maskepi med Big Brother og storkapitalen? Så læs med her og find ud af, hvordan de allestedsnærværende småkager kan være både himmelske og djævelske.

Min far er en klog mand. Ikke desto mindre er han overbevist om, at cookies – de små tekniske vidundere, der huserer på stort set alle hjemmesider – er noget, Fanden har skabt. For cookies bor oftest hos Google eller Facebook. Det er stort set umuligt som firma at sige: Vi vil gerne vide noget om vores kunder, men vi vil ikke fortælle det videre til internetmastodonter. Virksomheder giver automatisk data videre – og så skal de betale for at købe dem efterfølgende for at analysere. Så egentlig er det ikke cookies, der er onde. Det er handlen med data fra dem, der kan være det.

Hvad er cookies egentlig?

Cookies er små, ofte krypterede tekstfiler, som husker din færden på nettet. De hjælper dig til at navigere effektivt og sørger for, at de hjemmesider, du besøger og interagerer med, fungerer optimalt. Populært sagt: De forbedrer din brugeroplevelse. Cookies bestemmer, hvilke annoncer du ser, og hvordan en hjemmeside responderer. Fx ser du billeder af produkter fra de mærker eller kategorier, som du tidligere har købt produkter fra. Det er også cookies, der sørger for, at dine varer stadig er i kurven, når du vender tilbage, hvis du afbryder og lukker browseren midt i et påtænkt køb. Cookies kan således være særdeles hjælpsomme for dig som forbruger.

Men det er ikke uden omkostninger at klikke på ’acceptér alle cookies’. Hver gang, du går ind på en hjemmeside, sendes informationer om dig til browseren, du bruger. Og dine data deles og handles i stor stil. Så hvis du tror, du kun giver dine data til den hjemmeside, du besøger, må du tro om. Jeg blev selv træt af, at mine data blev handlet bag min ryg. Derfor har jeg udviklet en app, der giver dig kontrollen over dine data tilbage. Om få uger kan du downloade den i AppStore og GooglePlay under navnet MIQID. Med MIQID bliver det en fornøjelse at surfe og shoppe på nettet – fordi du udnytter cookies til din egen fordel.